Translate

tirsdag den 3. september 2013

Havregrynskiks

Havde en grim, grim trang til lidt lækkert i går, og da jeg alligevel i dag skulle et smut forbi sygehuset til forundersøgelse var det jo oplagt lige at lave en hurtig omgang lækre sunde kiks...



3 dl havregryn
2 dl yndlingsmel (jeg har i denne omgang brugt 1 dl sigtet spelt og 1 dl grahams speltmel)
4,5 cl flydende stevia
1 dl koldpresset rapsolie
1 dl kogende vand
½ tsk bagepulver
½ tsk havsalt
evt. en håndfuld tranebær eller andet efter ønske

Hæld kogende vand over havregrynene i en skål og lad stå mens de øvrige ingredienser blandes sammen.
Hæld olien og stevia i en skål, bland mel, salt og bagepulver i lidt efter lidt, så stevia'en bliver fordelt i hele dejen.
Bland havregrynene i dejen (og evt tørrede bær/frugter) og saml dejen.
Dejen puttes i en pose og på køl i ca. 1 time.

Tænd ovnen 180-200 graders varmluft. Rul dejen ud på et let meldrysset bord og tryk kiksene ud med et glas (har brugt et med 7 cm i diameter)

Bages i 10-15 min.

Virkede helt efter hensigten med at være skønt tidsfordriv mens jeg ventede på narkosetilsyn, havde dog ikke fået rørt stevia'en ordentligt ud, så det var lidt i "klumper", at de var søde...
På vejen hjem passerede jeg næsten tilfældigt min lokale helsepusher og købte disse

Damen sagde, at de skulle have en vaniljeagtig smag, så glæder mig til at prøve dem, nu øko tranebær ikke var til at finde til almindelige priser

Ingen kommentarer:

Send en kommentar