Translate

fredag den 16. august 2013

Fredags snold

Man behøver ikke blive snydt for fredags snold bare fordi maven ikke lader sig imponere af tilsætningsstoffer...
- Popcorn lavet med øko kokos olie uden smag og drysset med havsalt...




Iskold danskvand fra sodastreamer'en er prikken over i'et...

mandag den 5. august 2013

Lynhurtige candidavenlige boller

En veninde spurgte mig forleden omkring boller man kan spise uden at fodre candida svampen...
Med google som inspiration har jeg så i dag forsøgt at lave en version heraf - måske denne version ikke lever 100% op til alle restriktionerne, men det er i hvert fald en start og et OK alternativ til div boller med gær...


1 dl fint speltmel
1 dl fuldkorns speltmel
½ dl. kværnet hørfrø
½ dl kværnet havregryn
1 tsk bagepulver
1-2 håndfulde revet gulerødder
1 spsk koldpresset rapsolie
1-2 spk A38 (kan erstattes med andet væske)
1-1½ dl vand
på nær bagepulveret bruger jeg udelukkende økologiske produkter

Placer en bradepande i bunden af ovnen og en bageplade midt i ovnen. Tænd den på 225-250 grader, varmluft.
Alle tørvarer blandes sammen først. Herefter røres de revne gulerødder i.
A38 og olie blandes i. Dejen samles med vand til den er en rimelig fast klæg masse..


Med form/krus eller lign. tages en klat dej og formes ved at dreje den rundt på en tallerken - sørg for at formen er skyllet/dyppet i koldt vand, så dejen ikke hænger så meget i. Bollen sættes på en bageplade med bagepapir

Så snart ovnen er godt og grundig varm (vent gerne et stykke tid efter at varmeindikatoren siger den er klar), sæt bollerne ind ved at skubbe bagepapiret over på pladen i ovnen, hæld 3 dl koldt vand i den nederste badepande og skru varmen ned på 200 grader.

Er meget dårlig til at time bagetid, jeg kigger til dem af og til og tager dem ud når de er færdige og runger hult, når man banker på dem - mit bud er 10-15 min i ovnen...


Umiddelbart er jeg nok meget mere til min personlige favorit med langtidshævet på surdej, den har nemlig lidt mere "kant" i smagen...

Næsten endo-venlig burger

Fik en voldsom lyst til burger for noget tid siden! Havde en Zulu sommerbio aftale senere på aftenen - og ville jo gerne kunne nyde filmen fuldt ud, så rendyrket junk var jo udelukket for at undgå "rumle-mave" og forstyrrende elementer...

Havde heldigvis en klat koldhævet dej i køleskabet og en hjemmelavet kyllingebøf i fryseren... og så tager det jo ingen tid at klaske en lækker næsten syndfri burger sammen:


Jeg laver en koldhævet dej og tager den ud ½-1 time inden den skal bruges. Burgerbøfferne formes også og fryses ned inden de skal bruges (på den måde holder de formen på panden).

Ovnen skrues op på 200+ grader og varmluft - jeg sætter gerne min dybe bradepande i bunden af ovnen og en alm bageplade midt i ovnen.

Når ovnen er godt og grundig varm formes bollerne med enten en lille skål eller to skeer (et godt tip er at have nok med vand på, så dejen ikke hænger ved)
Bollerne smides på et stykke bagepapir oven på en bageplade og ind i ovnen. Varmen skrues ned til 200 og bages i 10-15 min. - jeg har en idé om, at intet er en burgerbolle uden sesam på toppen, så de blev lige drysset hurtigt inden de røg i ovnen

Mens bollerne bager, snittes og skæres salaten og bøffen smides direkte fra fryseren på en varm pande.
Mens bøfferne lige får det sidste tages bollerne ud og køles en smule på en rist inden den skæres over og fyldes... 

Jeg SNØD - brugte ikke-øko, præfabrikeret dressing og salatmayo ( har ikke heeelt fået en ordentlig erstatning på plads)... Tilgengæld var  der så tilpas få forbudte råvarer, at Kapringen ikke blev forstyrret af ballade fra maven c",)


Nu skal det være...

Har længe overvejet ideen, og da den så lige poppede op igen, så hvorfor ikke forsøge at lave en blog omkring den kost min endometriose gerne vil jeg efterlever...

Jeg har haft konstateret endometriose siden 2007 og har gennem tiden ved at lytte til min krop fundet ud af hvordan jeg får en mere optimal dag i min krop ved hjælp af kosten.

Tips, tricks og opskrifter er yderst velkomne - som sagt skal bloggen bruges til inspiration, fordi jeg er af den klare overbevisning, at det bedste man kan gøre for at opnå en endo-venlig kost er almindelige anbefalinger, sund fornuft og sidst men ikke mindst LYTTE til sin krop.